Generalforsamlingen 2009 PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Administrator   
tirsdag, den 24. marts 2009

Mandag den 16. marts 2009 kl. 18.00 afholdte vi generalforsamling hos formanden.

Det var som altid en hyggelig blanding af først en generalforsamling og derefter snak om dommergerningen.

Bestyrelsens beretning blev fremlagt og regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.

Der var indkommet nogle forslag til ændirnger af vedtægterne fra bestyrelsen - som på mødet blev forslået ændret på et punkt. Forslagene - inkl.ændringen på mødet - blev enstemmigt vedtaget.
Det betyder bl.a. at vi skifter navn til "Danske Softball Dommere".

Formand Michael Mørck Arnø blev genvalgt til bestyrelsen for 2 år.
Jens "Busser" Jakobsen blev valgt til næstformand (1 år) og Ronni Højer blev valgt til menigt bestyrelsesmedlem (1 år)
Bestyrelsen består derudover også af kasserer Jesper Arnø.

Under "Eventuelt" blev der snakket om vi skulle søge optagelse i Dansk Baseball Forbund - men dette var der ikke tilslutning for, da alle de aktive dommere, pt. alene har interesse i softball.

Ligeledes blev der snakket om, hvad der skulle være klubbens målsætning for 2009. Der var generel enighed, om at med dommerstanden lille skare, er det vigtigst pt. alene at være tilstede som et tilbud til dommerne - og umiddelbart ikke andet. Det er alene vigtigt at give dommerne et samlingspunkt og sted, hvor erfaringer kan udveksles.

Se det fulde referat og det godkendte regnskab (kræver du er logget ind)

Se også de ændrede vedtægter og mødeindkaldelse/dagsorden (offenligt tilgængelig).

Sidst opdateret (fredag, den 27. marts 2009)
 
< Forrige   Næste >